Historie
Kombucha Time blev grundlagt i 2017 af Julie Boye-Hansen med en vision om at gøre kombucha – en frisk, sprudlende og naturligt fermenteret tedrik – tilgængelig for flere.
Idéen opstod efter et år i USA som udvekslingsstudent, hvor kombucha er en naturlig del af hverdagen. Da jeg vendte hjem til Danmark, var det stort set umuligt at finde kombucha, og savnet blev startskuddet til at begynde at brygge selv. Det hele startede i det små på køkkenbordet, og efter mange eksperimenter – og med overraskende god succes – oprettede jeg et CVR-nummer, da jeg fyldte 18.
Allerede i sommeren 2018 byggede vi et produktionslokale på vores gård og opnåede både fødevare- og økologigodkendelse. Siden da har Kombucha Time været på en lang og lærerig rejse med at finde de rette kunder, salgskanaler og udtryk – og med konstant fokus på kvalitet og håndværk.
Selve produkterne har gennem årene udviklet sig visuelt, særligt når det gælder udtryk og emballage. Smagen af vores tre faste varianter har derimod stort set ikke ændret sig. Vi tror på, at smag er altafgørende, og derfor tilsættes der intet efter fermenteringen er startet. Hele produktet er fermenteret, 100 % naturligt og brygget med respekt for råvarerne.
Kombucha fremstilles ved at fermentere te, hvor mælkesyrebakterier og gær omdanner sødet te til en frisk, let syrlig og mildt sød drik.
Vores smagsgivere består af nøje udvalgte blomster, urter og krydderier, som skaber en velafbalanceret smag i harmoni med teen. Resultatet er en elegant, forfriskende og kompleks drik, der kan nydes både alene og sammen med mad.
Kombucha Time er skabt ud fra nysgerrighed, håndværk og kærlighed til gode smagsoplevelser – og med ønsket om at dele dem med andre.

